Du kender helt sikkert denne her:

Sommeren bølger hen over Europa med sine gavmilde varmegrader der får familier til at flokkes om udendørsgrillhygge og strandgæster der valfarter til lune sandstrande.

Du har sammen med andre brave kvinder vovet dig ud på sommerens lækreste færd – stedet hvor hav, sand og tårnhøje forventninger mødes i et skæbnesvangert øjeblik: strandens badesæson. Med ophøjet ro, slynger du strandtasken over skulderen og retter på sommerkjolen, velvidende at du om et kort sekund skal vise de andre ferieglade badegæster dit ømmeste punkt – din krop.

Er det solen eller begynder du langsomt at pible med sved fordi du ved, at det er uundgåeligt? Bare jeg ikke havde spist den grillpølse i går! Hvorfor gik vi også den tur ned til havnekioskens lækre isvafler?! Med stigende frustration kaster du håndklædet og klipklapperne i sandet og ser frygten i øjnene.

Foran dig slanger sig flere tusinde kvinder i bikini på rad og række som solbrune supermodeller. Øv. Virker det ikke som om de drejer ansigtet mod dig, for at se dit højrøde ansigt gløde med forlegenhed? Pludselig strammer bikinien alle de forkerte steder og du har lyst til at gemme dig langt under et picnictæppe.

...  Læs mere