Find en hofteholder, som passer til dig

Hvad er en hofteholder?

En hofteholder er ikke, som navnet måske kunne antyde en anordning, som holder dine hofter på plads. Visse hofteholdere hører under shape wear, og har således en vis indstrammende og støttende virkning, men dette er ikke en hofteholders primære funktion.

Siden begyndelsen af forrige århundrede er ordet hofteholder blevet brugt til at definere et stykke undertøj, fremstillet af elastisk stof og primært båret af kvinder. Formålet med hofteholderen var at holde strømper på plads, så disse ikke faldt ned, snoede sig eller ålede. Dengang var strømper nemlig ikke fremstillet af det elastiske nylon materiale, som vi kender fra moderne strømper og selvsiddende strømper fandtes slet ikke.

De fine tynde strømper, som damerne bar, var primært fremstillet af silke, og kunne således ikke holde sig oppe ved egen hjælp. Tidens hofteholdere var således forsynet med stropper. De såkaldte strømpeholdere, som også ses på korsetter og corsager og fungerede som en slags seler for strømperne.

Efter anden verdenskrig blev nylon strømpebukser særdeles populære, og overflødiggjorde til en vis grad den ikoniske hofteholder som et nødvendigt stykke beklædning. Senere er de selvsiddende strømper, som holder sig på plads ved hjælp af en gummi eller silikone kant for over på strømpen, kommet til.

Dette betyder, at hofteholderen den dag i dag udelukkende tjener som ekstra pynt i din lingeri garderobe, og egentlig ikke har noget praktisk formål. Men det gør den absolut ikke mindre spændende og sensuel!

Hvordan finder jeg den rette hofteholder?

Er du på udkig efter en flot og selvsikker hofteholder, som kan supplere dit bh og trusse sæt, bør du i første omgang gå efter en hofteholder, som passer i stilen.

Er du til det rolige og hvide, bør du vælge en hofteholder, som passer i denne stil. Det vil se underligt ud, hvis dit hvide bh og trusse sæt bliver kombineret med en super vild og sassy hofteholder i sort lak eller wetlook. Og omvendt kan du for alvor slå dig løs, hvis du er selvsikker nok til helt at droppe trusserne. Den helt store fordel ved hofteholdere er jo, at du slipper for strømpebukser og dermed trusser!

Se for eksempel den flotte og ultra dristige Black Level hofteholder i sort, skinnende vinyl look. Med denne hofteholder kan du udsende vovede vibes, og samtidig føle dig virkelig hot!

Hos Love Lingeri kan du finde hofteholdere i alle størrelser, faconer og farver, med eller uden blonder og andet pynt. I denne søde juletid kan en rød hofteholder være ekstremt smuk, især i kombination med et par matchende røde strømper. Og mangler du en idé til ønskelisten, vil din mand eller kæreste sikkert med glæde se dig pakke en hofteholder i sort blonde med søde hjerte motiver fra Music Legs ud på selve aftenen!

Find en hofteholder, som passer til dig

SENEST VISTE VARER

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.