Guide til plus size lingeri: Find det perfekte look til din krop
Som plus size kvinde kender du sikkert til de mange besværligheder, der er forbundet med valg af lingeri. Det er ikke altid nemt at være en kvinde med kurver, især når man gerne vil klæde sig smukt og selvsikkert.
Først og fremmest kan det være endog særdeles vanskeligt at finde lingeri i den rette størrelse i de fysiske butikker. I mange af disse findes udelukkende lingeri i standard størrelser, og modeller som passer til den gennemsnitlige kvindekrop.
Samtidig vil der typisk være tale om modeller, der ikke er videre flatterende for de flotte, feminine former. Derfor må man oftest, desværre gå hjem med uforrettet sag, når man shopper lingeri.
Men fortvivl ikke, hjælpen er nær! I denne artikel kan du blive klogere på de forskellige typer af plus size lingeri. For ja, det findes derude. Det er blot et spørgsmål om at lede de rigtige steder.
Babydolls og kimonoer – florlet forførelse for plus size piger
Vi starter vores lingeri-eventyr med en sand klassiker, nemlig den fine og feminine babydoll. En babydoll er ideel når det handler om at fremhæve dine smukke, bløde kurver.
De fleste babydoll modeller er fremstillet i luftige, lette materialer som silke eller satin, hvilket føles fantastisk mod huden. Babydolls falder smukt om kroppen og kan let skjule maveområdet, mens de stadig fremhæver den flotte barm og andre dele af kroppen. I kombination med et par trusser, som matcher i design og farve, vil en babydoll fuldende dit selvsikre look.
Kimonoer er en anden fantastisk mulighed for plus size kvinder. En veldesignet kimono i lækre materialer vækker minder om østens mystik, med uimodståelige undertoner.
Med en kimono bestemmer du selv hvor meget hud du ønsker at vise og hvis du binder din kimono på den rette måde, kan du skabe en flatterende facon. Du kan med stor fordel kombinere din kimono med et smukt BH og trusse sæt for at opnå det perfekte outfit til en aften med afslapning og romantik.
Styrk din sensuelle selvtillid med korsetter og corsager
Hvis du er ude efter et stykke lingeri, som for alvor kan gøre underværker for din flotte figur, bør du gå efter et korset. Moderne korsetter er en del mere behagelige end deres forgængere, og formår stadig at frembringe den eftertragtede timeglas-figur. Med et korset kan du få hvepsetalje samtidig med at du løfter og støtter din flotte fyldige barm på en måde, som ingen mand kan modstå.
En corsage er knap så stram, men yder stadig en vis støtte til din midje. Det betyder, at du med en corsage kan fremhæve de mest flatterende træk ved din krop, samtidig med at du får mere frihed i dine bevægelser. Corsager kan fås i mange smukke farver og designs, med flotte detaljer så som lacings, blonder og pyntebånd.
Plus Size BH'er og trusser – vælg de rette modeller
BH’er og trusser danner en basis for enhver lingeri skuffe. Der er her tale om undertøj som er i berøring med nogle af de mest private og følsomme områder på kroppen.
Derfor er det vigtigt, at du vælger BH’er og trusser, som sidder perfekt, er fremstillet af materialer i høj kvalitet, og samtidig er designet til at yde støtte der hvor det er nødvendigt. Som plus size kvinde er det i særdeleshed vigtigt, at du gør dig umage med at vælge den rette BH.
Blandt de mest populære plus size BH’er finder vi den såkaldte full cup BH. Denne BH model er designet til at give barmen et løft, samtidig med at den aflaster ryg og skuldre.
Full cup BH’er er nemlig udstyret med brede, elastiske stropper, og en overordnet konstruktion som sikrer den optimale vægtfordeling. Du kan sagtens finde en full cup BH, som er både smuk, uimodståelig og komfortabel.
Trusser kommer også i et væld af stilarter, hvilket passer til forskellige kropstyper. Trusser med høj talje og udskæring kan være fantastiske til at forlænge dine ben og fremhæve dine hofter, samtidig med at de støtter og glatter omkring maven. Og hvis du føler dig bedst tilpas i et par maxitrusser, vil du her i shoppen hurtigt kunne finde denne model i en veldesignet version med mange flotte detaljer.