5 tips til at holde brysterne unge og smukke

Med alderen er der visse kropsdele, som uvægerligt rykker sydpå. Tyngdekraften har humor, som det gamle mundheld siger og storhed står i den grad for fald, når det gælder de kvindelige attributter. Det er en kendt sag, at hvad der var frodigt og blomstrende i ungdommens spæde vår, i løbet af sommeren og efteråret vil begynde at hænge. Men faktisk er der ret mange ting, du selv kan gøre for at bevare din barm, smuk og spændstig langt op i årene. I det følgende vil vi gennemgå fem vigtige tiltag for en smukkere barm, hele livet.

Lad være med at ryge

Det kan siges meget klart og entydigt: Er du ikke ryger, så hold dig fra smøgerne, og er du ryger, så hold op. Rygning medvirker til at gøre huden slap. Den tynde hud, som hjælper med at holde din barm på plads, er særligt udsat for tab af elasticitet. Rygning er faktisk en større synder end graviditet og amning, når det handler om at udvikle en hængende barm. Så hold dig fra smøgerne, og bevar dit flotte og ungdommelige frontparti.

Pas på i solen – brug solcreme

Gentagne solskoldninger, som følger af overdreven solbadning, gør ligeledes huden tør, rynket og slap. Allerhelst bør du dække dine skuldre, din hals og din barm til, når du færdes i solen, og undgå at ligge og stege alt for længe. På den måde kan du undgå de karakteristiske rynker i kavalergangen, ligesom du slipper for den slappe hud, som ikke kan holde din barm fast og struttende. Solcreme og aftersun lotion er også en god hjælp, når du chiller ved pollen i ferien.

Træn din brystmuskulatur op

Veltrænede brystmuskler kan både give fylde og spændstighed til din barm. De klassiske øvelser på romaskinen og med elastikker samt håndvægte og kettle bells er særdeles velegnede til at holde din brystmuskulatur i form. Herved kommer din barm til at synes både fastere og mere struttende, så længe du altså ikke overdriver din træning!

Støt din barm med en sports bh under træning

Er du typen, som træner eller løber meget, bør du sørge for at din barm er støttet især under aerobics og løbetræning. De mange hop og bump får dine bryster til at bounce op og ned, hvilket er ubehageligt, og samtidig belaster vævet omkring barmen. Når dette bliver strakt ved de gentagne hoppende bevægelser, vil barmen med tiden blive længere. Du kan skåne brystvævet ved at holde barmen på plads med en sports bh som for eksempel denne bh top fra Calvin Klein, som egner sig rigtig godt til anvendelser under udøvelse af sport og idræt.

Giv brysterne god støtte i det daglige

Er du en af de kvinder, som er velsignet med en stor, flot barm, oplever du sikkert at det er meget ubehageligt at færdes uden bh, især om sommeren, når det er varmt. Hvis du vil give din barm og det omgivende væv den bedste støtte, vælger du en lækker full cup bh, som kan give dig det mest optimale løft i hverdagen, og samtidig lette byrden fra dine skuldre. Du kan for eksempel tjekke den smarte full cup bh fra Gorsenia, som er blandt de bedste på markedet.

5 tips til at holde brysterne unge og smukke

SENEST VISTE VARER

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.